LED - fremtidens lyskilde?​

Hvilken type lys skal man vælge når man skal opsætte spot i loftet eller udskifte eksisterende halogen belysning ?

Vi vil alle gerne værne om miljøet og sænke CO2 udslippet, LED lys sænker vores energiforbrug, en LED lampe har en levetid på ca. 50.000 timer. Til sammenligning har de nedenstående halogenpære forskellige levetid.

Her kan du finde fakta om LED og få forklaret de mange begreber, du kan støde på, når du skal købe LED-pærer.

Kort og godt – fakta om LED

  • Energieffektivitet
    ​De bedste LED-pærer er op til 8 gange så energieffektive som almindelige glødepærer, 3-7 gange så effektive som halogenglødepærer og mindst på niveau med A-pærer. De har en effektivitet på ca. 60 lumen/watt, mens glødepæren har en effektivitet på mellem 6 og 15 lumen/watt.

    Energieffektiviteten opgives i lumen (den mængde lys, lyskilden udsender) pr. watt. En lyskildes energieffektivitet er inkl. tab i transformer, forkobling eller driver.
  • Farvegengivelse / Ra-indeks
    ​Farvegengivelse kaldes også Ra-indeks og viser lyskildens evne til at gengive farver naturtro. Et Ra-indeks på 100 svarer til dagslys. Gode Ra-værdier ligger mellem 80 og 99.

    LED’s Ra-indeks ligger mellem 80 og 95, og er således på niveau med A-pærer, lysstofrør eller bedre.

    LED's Ra-indeks i forhold til andre lyskilder:

  • Lysstrøm
    Lysstrømmen fra LED vises i lumen (lm) og angiver mængden af synligt lys fra lyskilden. De kraftigste LED-pærer har en lysstrøm som en 75 watts-glødepære. Deres lysstrøm er mindst 806 lumen og op til 1.000 lumen. LED-pærer i butikkerne er dog som regel mindre kraftige.

    LED's effektivitet i forhold til andre lyskilder:
  • Lysstyrke
    ​Lysstyrken angiver, hvor meget lys lyskilden sender i en bestemt retning. Det angives i candela (cd). En typisk 230 V-halogenspot på 20 watt med en udstrålingsvinkel på 35° har en lysstyrke på 250 candela. Der findes 4 watt LED-pærer med samme udstrålingsvinkel og lysstyrke, som vil kunne erstatte denne halogenspot.
  • Farvetemperatur
    ​Farvetemperaturen beskriver lysets egen farve og fortæller, om lyset virker varmt eller koldt. Farvetemperatur angives i Kelvin (K), og skalaen går fra 0 til 10.000 K. Jo lavere temperatur, desto varmere lys. F.eks. har en glødepære en farvetemperatur på ca. 2.700 K, mens A-pærer ligger på 2.600-3.000 K.

    Vi anbefaler, at farvetemperaturen ligger imellem 2.600 og 3.500 K.​

Farvetemperaturen hos LED i forhold til andre lyskilder

  • Levetid
    ​En LED-pære kan leve i 25.000-80.000 timer, eller 25 til 80 år. Levetiden afhænger i høj grad af, hvordan LED´en behandles. LED fungerer bedst i kølige omgivelser, og for høje temperaturer og kraftige strømbelastninger vil reducere levetiden.

​Levetid på de forskellige halogenpære

Halogenpærer GU 10 230 volt

En halogenpærer GU10 230 volt er 50mm i diameter og alle halogenpærer kan dæmpes med en alm. lysdæmper, den kobles direkte til 230 volt uden transformer i en sokkel hvor den drejes ca. ¼ omgang, alle GU10 halogenpære er med ALU reflektor som sender 66% af varmen fremaf og kun 33% af varmen op i spotten, farvetemperaturen er 2800K og levetiden er ca. 2000 timer.

Halogenpærer GU 5,3 12 volt

​En halogenpære GU 5,3 12 volt er 50mm i diameter og alt efter hvilken transformer man bruger kan man vælge lysdæmper, bruger man en elektronisk transformer skal man vælge en CR lysdæmper, derimod bruger man en mekanisk transformer skal man bruge en LR lysdæmper. 


En halogenpære Med ALU reflektor sender 66% varme ned og kun 33% varme op i spotten, og omvendt uden ALU reflektor 66% varme op i spotten og 33% ned i rummet. Levetiden er ca. 2000 timer for alm. halogenpærer og 5000 timer for longlife halogenpære. Farvetemperaturen er 3000K.

Halogenpærer GU 4 12 volt

En halogenpære GU 4 12 volt er 50mm i diameter og alt efter hvilken transformer man bruger kan man vælge lysdæmper, bruger man en elektronisk transformer skal man vælge en CR lysdæmper, derimod bruger man en mekanisk transformer skal man bruge en LR lysdæmper. 

En halogenpære Med ALU reflektor sender 66% varme ned og kun 33% varme op i spotten, og omvendt uden ALU reflektor 66% varme op i spotten og 33% ned i rummet. Levetiden er ca. 2000 timer for alm. halogenpærer og 5000 timer for longlife halogenpære. Farvetemperaturen er 3000K

Halogen stiftpærer G4 12 volt

En Halogen stiftpære G4 12 volt er med UV-blok kvartsglas som sikrer mod blegning af belyste varer og genstande, farvetemperaturen er 3000K og levetider er ca. 2000 til 4000 timer.

Halogen stiftpærer G9 230 voltEn stiftpærer G9 230 volter med UV-blok kvartsglas sikrer nod blegning at belyste varer og genstande. Farvetemperaturen er 2900K og levetiden er ca 2000 timer.

Halogenpærer GY6,35 12 volt

En halogenpære GY6,35 12 volt har tykkere ben end en G4 stiftpærer også med UV-blok kvartsglas sikrer mod blegning at belyste varer og genstande, Farvetemperaturen er 2900K og levetiden er ca. 2000 timer 

Halogenpære uden Alu reflektor

En halogenpære uden alu reflektor giver meget mere varme op i lampen-huset derfor er det ikke anbefales værdig at bruge denne i indbygningsspot, den vil vi anbefale til skinnespot m.m.

Sammenlignet med glødelamper har halogenspot en højere farvetemperatur ( standart er omkring 3100K), som giver et frisk og funklende udseende.

Halogenpærer som kan dæmpes

Halogenpærer har en meget længere levetid end standart glødelamper, de giver mere lys og bruger samme energi, og takket være halogen-cyklus-processen vedligeholdes lyskvaliteten igennem hele sin levetid, Halogenpære kan altid dæmpes, så belysningsniveauet kan justeres til ethvert behov i familien


Halogenpærer findes i 230 volt, og kan kobles direkte på 230 volt netspænding uden brug af transformer.

Kilde til ovenstående artikel: www.Medialys.dk

Øens El Kontakt

Svinget 28, 2. th., 2300 København S

Telefon: 29 60 46 56

E-mail: oens-elkontakt@mail.dk

CVR: 32977480

Øens El Kontakt
Svinget 28, 2300 København S