Gør det selv el-arbejde

​Du må selv udføre en del arbejde på el-installationerne i din bolig. Læs her hvornår du selv må udføre el-arbejde og hvornår du skal have fat i en autoriseret el-installatør til el-arbejdet.

Det skal en autoriseret el-installatør udføre

  • Nye installationer i boligen
  • Opsætte halogenlamper (lavvoltbelysning), hvis transformer, lamper og ledninger er købt hver for sig
  • Udvide eksisterende elinstallationer i boligen, fx sætte en ny stikkontakt op ved siden af en eksisterende
  • Udføre el-arbejde i måler- eller gruppetavle i boligen
  • Installere eller udskifte materiel i boligens faste installation med en spænding over 250 volt
  • Installere eller udskifte udendørs afbrydere eller stikkontakter.

Det må du selv udføre - lovligt elarbejde

Når strømmen er afbrudt, må du selv:

  • Udskifte eller montere stikpropper og ledningsafbrydere, apparatkontakter og transportable stikkontakter (forlængerled, tristikdåser m.m.)
  • Reparere elapparater, fx udskifte ledningen, der fører strøm til apparatet (en tilledning), og udskifte en fatning.
  • Udskifte indendørs (normaltætte) afbrydere og stikkontakter uden jord - og dermed med to huller - op til 250 V i boligen. Normaltæt materiel, er alt materiel, der har en IP20 mærkning eller ikke har IP-mærkning
  • Udskifte indendørs (normaltætte) stikkontakter med jord - og dermed med tre huller - op til 250 V i boligen. Det forudsætter dog, at boligens elinstallation er beskyttet med en HFI- eller HPFI-afbryder
  • Udskifte almindelige afbrydere til lysdæmpere eller til afbrydere med tidsfunktion o.lign. i boligen
  • Sætte lamper op og tage lamper ned i boligen. Det gælder også lavvolt belysning (halogenlampesæt), som leveres med transformer, lamper, ledninger og monteringsvejledning
  • Ændre og reparere svagstrømsstyrings- og reguleringssystemer, som anvendes til at styre stærkstrømsfunktioner, fx omprogrammering af intelligente styringer.

Læs mere her om udskiftning af afbrydere og stikkontakter

Det el-arbejde, man selv må udføre i den faste installation, ændrer ikke grundlæggende ved selve installationen.

Derfor skal installationen i din bolig stadig opfylde de installationsregler, der var gældende på det tidspunkt, hvor din el-installation blev etableret.  

Øens El Kontakt

Svinget 28, 2. th., 2300 København S

Telefon: 29 60 46 56

E-mail: oens-elkontakt@mail.dk

CVR: 32977480

Øens El Kontakt
Svinget 28, 2300 København S